Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Allehelgenskoncert

24/10/2019 kl. 20:00 - 21:00

Allehelgenskoncert den 24. oktober 2019
Da Ansgar Kirken i Nordvest i sommers blev renoveret og havde stilladser oppe, besluttede Cæciliekoret at en sommerkoncert blev for hektisk iblandt alt arbejdet. I stedet afholder vi en Allehelgenskoncert torsdag den 24. oktober. Repertoiret står på dystre, mystiske og håbefulde satser, fuld af spænding og flotte klange. Lad os tage jer med på en rejse i det stille og mørke, hvor spørgsmål dukker op, som man ikke stiller i hverdagen, og hvor der er plads til at mærke efter, hvad der er vigtigt i livet. Radiovært, journalist og foredragsholder Lars Klingert læser H.C. Andersens ’Historien om en moder’, og koret synger værker af bl.a. Tallis, Schütz, Brahms og Elgar. Sang, fortælling og stemning supplerer hinanden, og der bliver givet tid til eftertænksomhed og refleksion i den mørklagte kirke. Dirigent er Martha Basten. Tag vennerne og familien under armen, og kom glad og lyt. Der er gratis adgang.

Hvor: Ansgar Kirke, Mågevej 33, 2400 København NV
Hvornår: Klokken 20.00 – 21.00
Facebook Event: https://www.facebook.com/events/520300258743590/

IMG_0855

Lars Klingert er radiovært, journalist og foredragsholder.

Detaljer

Dato:
24/10/2019
Tidspunkt:
20:00 - 21:00